mandag den 12. august 2013

Totally awesome!!


Hej alle sammen,
Jeg ved, at mange af jer har ventet på, at jeg ville skrive, så her kommer det endelig. Jeg har bare haft så travlt herovre. :-)
Min værtsfamilie er bare endnu mere fantastisk, end jeg nogensinde kunne have drømt om! Her i onsdags, da de kom og hentede mig, havde de en buket blomster med, som Nate (værtsbror) gav mig! Og så bagefter fik vi taget vores allerførste familiebillede. Det var så vildt at se dem for 1. gang i virkeligheden! Jeg følte jo, at jeg kendte dem i forvejen, men samtidig havde vi jo aldrig mødt hinanden før. De var så glade og spændte – ligesom jeg var.
På turen hjem til Overland Park, var jeg helt vildt fascineret af, hvor grønt der var alle steder! Der er virkelig bare træer alle steder – kæmpe store smukke grønne træer! Og bilerne er helt enorme! Og husene er så smukke! De er både bygget af træ og sten på en helt speciel måde!
Huset vi bor i, er meget større, end jeg havde regnet med, idet der er halve trapper, så der er vidst 5 etager på en måde! Mit værelse er skønt – ret stort og lige ved siden af Witney’s værelse og mit eget badeværelse. I velkomstgave fik jeg skolesager, en fin pung, t-shirts, sokker og en fed taske!
Whitneys BFF, Maggie, og Maggies kæreste Matt kom over den aften. Jeg er vild med Maggie – hun er simpelthen skøn! W og M bagte en kæmpe cookie med det amerikanske flag, og så stod der ”Welcome Michelle”. :-)
Da vi spiste aftensmad bad vi aftenbøn, hvor vi holdte hinandens hænder. Det har jeg aldrig prøvet før! Men det var sjovt at prøve! :-)
Alle i the Klump family joker hele tiden, og vi griner non-stop! De er så skønne at være omkring! Og de synes, at det er så sjovt og helt fantastisk, at jeg er sarkastisk! Haha, det er så fedt!!
Vi har også været ude og købe en helt masse! Hver dag starter selvfølgelig i Starbucks – hvor alle er så enormt søde! Jeg fik endda en gratis kaffe, og alle ville sige hej til ”Michelle – the Danish exchange student”! :-)
Vi fik købt skoleuniformsnederdele, skoleting osv. Og så frokost på IHop! Vi mødtes også med inspektøren, hvor vi fandtfrem til, at jeg skal være junior. Om aftenen skulle W på sin camp (indtil mandag = i dag), så Andrea (værtsmor) foreslog en hyggeaften for kun os to. Vi tog i biografen og se ”We are the Millers”. Vi havde en vildt skøn aften! Og hun kalder mig allerede sweetie, honey, my darling, baby osv.! Det er så dejligt! Den aften fik de min velkomstgave – 5 kopper fra Illum med malet tegninger af steder i København.
I forgårs var jeg ude og løbe for 1. gang her i USA, og selvfølgelig faldt jeg! Jeg har store hudafskrabninger på albuerne og den ene hofte og så blå mærker på knæene! Ret irriterende, men jeg overlever. :-D Hehe
Den aften (lørdag) var jeg sammen med Maggie hele dagen! Vi var ude og shoppe, og så babysittede vi om aftenen. Jeg var hjemme 10 min før min curfew (dvs. 23.50). Vi havde det så sjovt! Vi grinte sådan 90% af tiden! Haha, og hun opdagede desværre, hvor let jeg er at forskrække, hvilket hun fik udnyttet godt og grundigt!
I dag var det meningen, at der skulle være tryouts til cross country (kl. 07.00). Men det regnede, lynede og tordnede så meget, at de blev nødt til at udskyde til i morgen! Fik dog mødt en masse super søde piger! Håber jeg kommer med på holdet! Vi har træning helt indtil lørdag med, hvor vi træner om morgenen. Onsdag til fredag er der træning kl. 5.45!!! I know, de er lidt sindssyge herovre! Haha. :-)
– M
PS. Mit gamle nummer er slettet (0045-24429754). Jeg har i stedet fået mit nye amerikanske nummer: 913-9536016. Jeg svarer nok ikke på SMS og opkald idet det er for dyrt, men jeg bruger facebook, skype og mail ( michelle.sand@mac.com)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar