lørdag den 22. februar 2014

Travle dage - en masse sjov

Jeg føler bare, at jeg skal noget hele tiden! Det er så skønt. Torsdag aften var jeg til næsten 3 basketball kampe på min skole. Vi spillede mod Pembroke, som er vores største konkurrenceskole. Det er årets største kamp, og alle var der. Vi vandt 53-52, så det var virkelig intenst. Det var også dejligt at få set Luca igen - hun går jo på Pembroke Hill High School. Halvdelen af pigernes kamp, tog jeg imod dontioner til "Happy Bottoms", som er en organisation i Kansas City, som indsamler bleer til babyer i familier, som ikke har råd til det. Vi fik indsamler 4000 bleer, og over 600$!!
Fredag havde jeg en US History test og en Honours Chemistry test. Min kemi test var så hård, og det havde alle gået rundt og sagt hele dagen! Der var flere elever som havde været nødt til at blive efter skole. Jeg gættede på i hvert fald halvdelen af spørgsmålene - det var frygteligt. Helt klart den hårdeste test jeg nogensinde har taget! Men der er trøst i, at vi alle syntes, at den var så hård.
Efter skole var det vildt godt vejr, så min veninde Paula og jeg gik en lang tur. Senere den eftermiddag skulle vi nemlig være frivillige på skolen og hjælpe til med "The Children´s Auction". Paula og jeg besluttede os for at have en spontan sleepover hjemme hos hende (hvilket man ikke gør så meget herovre). Da vi kom hjem til hende ved halv ni tiden, talte vi med hendes forældre i næsten 2 timer! Det var så sjovt! Vi blev ved med bare at snakke ovenpå indtil vi faldt i søvn ved 2-tiden! Vi havde det så sjovt!
I morges fik vi lige set en film, og så skulle vi ellers videre, for vi skulle spise frokost med vores veninde Summer fra skolen. Vi spiste på en koreansk restaurant, som jeg har været på før. Det var super godt!
Her til aften havde jeg en "mom-date". Det var kun os to, og vi tog ud og spiste sushi og derefter i biografen. Becca havde planer med en veninde, Miriam havde det dårligt, og min værtsfar blev hjemme med hende. Men min værtsmor jeg jeg havde en fantastisk aften!
I morgen skal jeg forberede min Hemingway fremlæggelse! Føj! Og så skal jeg til Becca´s basketball kamp med min værtsfar, så det skal nok blive sjovt.
Hav en dejlig søndag!
– M

PS. Her forleden var det skønt vejr, så jeg besluttede mig for at gå hjem fra skole. Det ville ikke tage mere end 12 min, hvis jeg gik over bakken, og 20 min hvis jeg gik udenom pga. mudderet. Jeg var ikke kommet særlig langt fra skolen, da min veninde ringede til mig. Hun sagde, at hun lige havde set mig gå hjem, og at hun nu vendte bilen om for at komme og køre mig hjem! Det var super sødt af hende, men det er så sjovt! Det er ikke første gang, det er sket heller! Jeg har også prøvet, at nogen har kommenteret på det dagen efter, og spurgte om det er noget min værtsfamilie fik mig til at gøre, og at jeg altid kunne ringe til dem, så jeg ikke behøvede at gå. Haha - bare rolig, jeg er kun ude og gå, det er okay!!


mig, Paula, Summer

Paula på koreansk restaurant 

Koreansk mad


tirsdag den 18. februar 2014

Pennsylvania, Quinceañera, og omveje

Jeg håber, at i har haft en dejlig vinterferie derhjemme! Herovre har vi ”spring-break” i stedet, men det er først i marts. Dog havde vi en lang weekend pga. ”President’s Day” i dag. Torsdag efter skole tog vi til Pittsburgh, Pennsylvania for at tage til min værtsmors venindes datters Quinceañera  Det er en mexicansk kæmpe stor 15-års fødselsdag! Der var ca. 160 mennesker! Vi havde nogle dage til at være turister i Pittsburgh, som er en virkelig interessant by. Størstedelen af byen er lavet af stål, den ser rigtig gammel ud, der er kæmpe bakker over det hele, samt en hel del broer, og der var alle mulige gamle butikker – med de mærkeligste ting i. På de fleste af bygningerne var der malet på hele vægge, hvilket så virkelig flot og farverigt ud.
Til fødselsdagen var der både photobooth, airbrushed t-shirts, og indiske henna. Det var en rigtig sjov aften! Næste morgen var der brunch samme sted, og om aftenen skulle vi til indisk middag i familiens hjem i Ohio. Hele weekenden var et mix mellem indisk og mexikansk, idet moren er fra Columbia, og faren er fra Indien! Da jeg hørte, at vi skulle til Ohio en af aftenerne, tænkte jeg, at det da var langt væk, men det var kun en time i bil! Og vi kørte også lige gennem West Virginia! Så det var lige 3 stater! :-)
Lige nu sidder jeg i flyet på vej hjem til Kansas City, men jeg poster nok først i morgen. Det er noget af en tur, vi er på! I går aftes fik vi af vide, at begge vores fly var aflyste i dag! Så vi betalte for et andet fly til Philadelphia (østsiden af staten), for så at tage til Kansas City. Men så blev flyet derfra aflyst, så vi måtte tage til New York City et par timer. Det var ret sejt lige at se NYC skyline igen! Fik øje på Statue of Liberty. Men så blev det fly også aflyst, dog kom vi heldigvis på et andet til NYC. Vi fik 3 timer i lufthavnen i New York! Heldigvis er vi nu endelig på det sidste fly!
Vi har været oppe og i gang siden kl. 6.30 i morges, og vi lander ikke før kl. 22.30! Og før vi er ude af flyet, og har fundet vores baggage og bilen…uhhaa… og så har vi 1 times køretur hjem fra lufthavnen! Fy for søren da! Tænk lige at vi skulle øst for at tage vest! Det er pga. den snestorm, som er på østkysten! Alt var ok, hvor vi var, men flyene kunne ikke komme til os, idet de sad fast i andre lufthavne pga. vejret. Men sådan er det! Vi kan tage hjem til Kansas, hvor det bliver 14 grader i morgen! Det er altså vildt med det vejr – for en uge siden var det under minus 20 grader! Tror jeg tager mig en lur nu. Vi bliver helt sikkert trætte i skolen i morgen! Men det har i hvert fald været et eventyr!

– M










min værtsfar og mig




quencieneda




West Virginia

Indisk mad



Jeg bliver altid staver Mo( r )gensen!



3 stater på en aften

NYC fra oven

Turen hjem


søndag den 9. februar 2014

Barstow Homecoming

I går var jeg til min tredje homecoming dance! Min første var i efteråret da jeg gik på St. Teresa’s, den anden var en uge efter, da jeg blev spurgt til Shawnee Mission East High School’s homecoming. Det er ikke normalt at en skole først har sin homecoming i februar, men idet min skole er så lille, at vi ikke har et football team (som homecoming jo normalt er i anledning af) så gjorde vi det for vores basketball team i stedet!
Til skolefester er det altid sjovest at tage af sted i en gruppe! I min homecoming group var det mig og mine veninder Paula, Summer og Mavis. Vi tog ud og spiste sushi på en super lækker restaurant. Vi havde det så sjovt! Det skal lige siges at ingen af dem er udvekslingsstudenter, men… Paula er mexikaner men bor her i USA, og Summer og Mavis er kinesere, som tog til USA for et par år siden for at tage hele deres uddannelse herovre! Det synes jeg godt nok er sejt! Når jeg har været væk fra min familie og venner derhjemme i 1 år så er det mere end rigeligt!
Efter middagen tog vi en masse billeder, før vi tog videre til festen. Vi havde planer om at være ”fashionably late”, men jeg tror ikke at 1 time og 1 kvarter kvalificerer sig som det! :-) Men festen var i hvert fald godt i gang, da vi kom! Det var en masse mennesker, og alle var ude på dansegulvet!! Selvom ingen af os havde en date denne gang, så stoppede det os da ikke fra at danse – heller ikke slow-dancing! Haha :-D Vi dansede hele aftenen, og vi havde det så sjovt!
Desværre forlod de fleste festen 45 min for tidligt, for de ville videre til afterpartyet! Det havde jeg i hvert fald ikke planer om! Jeg vil ikke sendes hjem endnu! Hvis AFS bare hører om, at jeg har været til en fest, hvor der har været alkohol, så bliver jeg sendt hjem med det samme – selvom jeg ikke drikker!!
Hvis jeg var taget videre, så ville jeg ikke have haft muligheden for at se min ven Wonjo danse! Wonjo er en koreansk elev på skolen, og da DJ’en spillede Gangnam Style, begyndte han at danse ”Gangnam style dansen” inde i den cirkel, vi havde dannet!! Det var så gennemført!
Jeg er så glad for, at jeg endte med at tage af sted! Der var mange, som havde sagt, at det ville blive kedeligt og akavet, men det var det i hvert fald ikke!! Det var helt klart den bedste homecoming, jeg har været til!

– M



















søndag den 2. februar 2014

Pembroke short stay

Så er jeg hjemme fra 5 helt fantastiske dage hos familien Penning. Torsdag og fredag var jeg rundt i forskellige klasser og mødte en masse søde mennesker. Fredag aften mødtes vi alle sammen til et pre-game pizzaparty, hvorefter vi så tog til basketball kampen på skolen. Det var ”red out”, så alle havde skolens farve; rød på! Meningen var at en af eleverne skulle klæde sig ud som Moses, og så var elever ”det røde hav”. Så skulle Moses stå foran os og dele os i to, hvor vi så faldt oven på hinanden i rækkerne. Utrolig nok virkede det faktisk!
Kampen var så amerikansk, som den kunne blive! Det var ”School spirit”, cheerleaders, dansere, kampråb… Det var virkelig sjovt! Efter Pembroke havde vundet kampen, tog vi alle til ”Winsteads” (en diner), for at fejre det! På Winsteads har de noget som hedder en ”Skyscraper”. Det er en milkshake, som er næsten 2 liter stor!! Og når man bestiller, kommer personalet syngende ud fra køkkenet med en tamburin!! De synger ”Skyscraper, skyscraper coming your way. We’re having fun the Winsteads way! Wuuaa, wuaa, wuuaa, wuaa!!” Det er så sjovt!!
Lørdag formiddag tog vi ud og skøjte. Det sjoveste var helt klart at se Bruno fra Brazilien stå på skøjter!! Det var første gang han nogensinde havde prøvet det før, og det var som at se Bambi på glat is! Vi gjorde alle hvad vi kunne for at hjælpe. Min værtssøster Paige prøvede endda at gribe ham en af de mange gange han faldt!
Efter skøjtning tog vi til ”Fritz’s Railroad Restaurant” (burgersted), hvor man sidder i sin ”booth”, og så bestiller man mad fra telefonen ved siden af sig. Når maden er klar, sendes det ud med tog, og bliver sænket ned til bordet fra togbanen!!
Senere lørdag aften var der en international middag planlagt for os alle sammen, hvor vi skulle lave noget mad fra vores eget land. Paige og jeg lavede frikadeller og pastasalat! De blev virkelig gode, og hvor var det rart at få noget dansk mad igen!! Folk var helt vilde med dem!! Vi havde så mange nationaliteter på vores tallerkener! Japansk, koreansk, italiensk, dansk, ungarsk, belgisk, colombiansk, brasiliansk…
Efter middagen var der en komsammen/fest hjemme hos Walter. Det var super hyggeligt og meget stille og roligt! Jeg tror at vi var omkring 40 mennesker der! Paige og jeg var hjemme kl. 23.30, men var ikke i seng før 2 timer senere, fordi var bare var oppe og snakke. I morges var vi ude og shoppe en time, men så skulle jeg hjem.
Jeg har haft nogle skønne dage hos familien, hvor jeg blev virkelig gode venner med Paige og Emily. Det er en super sød familie, som jeg helt klart har tænkt mig at besøge igen. Heldigvis bor vi kun en halv time fra hinanden!
– M








Paige (midlertidig værtssøster)

Maelle (Belgien)

Luca (Ungarn)

Birka (Danmark)

Miriam (USA), mig, Birka (Danmark), Sofie (Norge)