Til udvekslingsstudenter med hjemve

I dag skrev en af mine venner fra AFS til mig, idet hun havde set på min blog, at jeg havde hjemve. Jeg tænkte at jeg lige ville skrive ind her, hvad jeg skrev til hende, til hvis der nu er andre, som sidder i samme situation. Her er, hvordan jeg takler hjemve...

Jeg har haft SÅ UTROLIG MEGET hjemve!! Det har både været flere dage i træk, men også bare korte øjeblikke på en ellers god dag, hvor jeg lige pludselig fik hjemve - og det gør jeg stadig. Men altså der er hårde dage og mindre hårde dage!! De hårde dage, er det lettest for hjernen at tage den nemmeste udvej - hjemrejse!! Men så er det, at du skal spørge dig selv: "Godt nok vil jeg gerne hjem, men vil jeg forlade hvor jeg er nu og dermed gå glip af det eventyr, som ligger foran mig, som jeg har drømt så længe om??" 

På de rigtig hårde dage, er det vigtigt at du taler med nogen!! Ikke dem derhjemme i Danmark, for det gør det kun værre!! Tal med din værtsmor, hvis det er en mulighed - for hun ved, at det bare er savn, og ikke fordi at du ikke kan lide at være hos dem (savn er helt naturligt!!) Eller måske en ven derovre (hvis du har fået nogle endnu) eller en søskende... eller en kontaktperson! Og for mig hjalp det meget at tale om det med min værtsmor, og så spurgte hun også, om hvad de kunne gøre, for at jeg følte mig mere hjemme. Jeg sagde at frugt og grønt var meget vigtigt for mig (for jeg er urolig for at tage på) og nu er køleskabet fyldt med det. Og så savnede jeg også mor-krammere, og selvom det slet ikke er det samme, så hjælper det alligevel på, at man ikke føler sig så alene hele tiden!! 

Derudover skal du prøve at indvolvere dig i skolen!! Jeg gad ikke en sport, for det var alt for ekstremt for mig. Så jeg løber 30-40 min hver dag derhjemme, og så er jeg netop lige blevet stage manager for dramaholdet!  Så gør noget hvor du kommer ud af huset, for det giver i hvert fald mig hjemve, at være for meget hjemme, hvor der ikke nødvendigvis sker noget. Og så prøv ikke at være alene for meget, lav hele tiden et aller andet med hvem som helst. 

Og noget, jeg er begyndt på, er at sige 3 gode ting ved dagen i mit hoved, før jeg går i seng! Og så hjælper det utrolig meget at skrive om dine følelser!! Dagbog eller blog eller whatever! Prøv det, for det er godt at få det ud af systemet, så man ikke sidder inde med det hele. Men above all... tal om det med en i din nye omgangskreds. Og tal ikke for meget med familien derhjemme, brug måske mail i stedet!

Men altså min hjemve er ikke væk, men der er mange måder at holde den nede, så man ikke tænker så meget over det. Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor den er så slem, at det føles som om, man bliver kvalt, tro mig, jeg har prøvet det - flere gange!! MEN... prøv at gøre nogle at disse ting - helst dem alle! 

Og en anden ting er, at det her år (10-11 måneder) kommer til at gå så hurtigt!! Det er de første 2-3 måneder, som er de længste og hårdeste, men derefter flyver tiden!! Så hold ud, det her år kommer til at gøre dig så stærk!!  ) Jeg håber virkelig, at det hjælper!! 

– M