mandag den 15. juli 2013

National camp - FO2

Så har jeg været på den nationale orienteringscamp fra onsdag til lørdag. Det var bare så sjovt!! Vi var 34 kommende udvekslingsstudenter fra hele Danmark. Kun få af os kendte hinanden i forvejen fra lokale før-orienteringer, så i starten var der vildt stille og mega akavet!! 
Men det ændrede sig hurtigt. Hele campen havde et stramt program, som lederne (8 tidligere udvekslingsstudenter på 19-23 år) havde lavet. Da vi ankom startede vi med den berømte AFS navneleg, som gjorde, at vi derefter alle kendte hinandens navne.
Torsdagen gik med en blanding af undervisning/oplysning/gode råd samt lege med skjulte budskaber. Vi havde også om dansk kultur. Her startede en af lederne på 19 år med at gå HELT NØGEN op igennem lokalet, hvor han begyndte at tale om danske ting (nøgenhed var åbenbart en af det). Haha! :-) 
Senere kom der også en dansk udvekslingsstudent, som kom hjem til Danmark i sidste tirsdags. Det var så sjovt at se, hvordan han talte dansk med en tung amerikansk accent, og at der var flere ord han ikke kunne huske!! :-D Gad vide om det også bliver sådan med mig...
Fredagen var egentlig også en god blanding af det samme fra torsdagen. Men så om aftenen, hvor vi havde fået af vide at der ville være fest, fik vi lige pludselig uddelt roller. Overraskelsen var at det var et "reversed wedding". Så der var altså bruden, gommen, brudepiger, fuld præst, elskerinden, wedding crashers, best man, woo girl (det var mig :-) ) .....
Vi startede med brudenatten, som blev spillet bag et lagen, så man kun hørte stemmerne - så morsomt!! Så brudevalsen, så fik vi dessert, så hovedret osv. - ret underligt!! Og med talerne ind imellem, hvor alle blev mere og mere ædru (skuespil!)... Hele aftenen spillede folk deres roller, så der var faktisk ingen normal snak. Det var virkelig noget af det sjoveste, jeg nogenside har været med til!!
Den sidste dag skulle vi bl.a. skrive et brev til os selv, som en reminder hvorfor vi valgte at blive udvekslingsstudenter. Det sender AFS så til os om ca. 1/2 år! Det bliver ret sjovt. Jeg skrev alt muligt med ".... og hvis du sidder i denne situation, kan du godt lige til at droppe det og tage dig sammen..."! og bla bla bla...
På campen mødte jeg nogle helt fantastiske personer. Jeg skal heldigvis rejse med nogle af dem (nogle skal bare med på samme camp i Texas, et par stykker skal også til Kansas!) Jeg glæder mig så meget til at se dem alle om et år, når vi alle mødes til the year-end-campen. 
Sikke nogle minder!!
– M

I sovelokalet med Clara og Emma :-)

En teambuilding øvelse

Mig og Kajsa (skal på samme camp i Texas + samme gymnasium i DK!)

Søde Julie og mig til reversed wedding

Har det sjovt ;-)

Woo-girl

Sjov og ballade

Endnu mere hygge

onsdag den 3. juli 2013

Skema

For nogle dage siden besluttede jeg mig for at skrive til "The President", "The Principal of Academic Affairs" og "The Principal of Student Affairs". Jeg kunne godt tænke mig lige at sige tak for legatet (det er jo en privat skole), og at jeg glæder mig meget til at blive en del af St. Teresa's Academy. Derudover fik jeg spurgt lidt ind til mit fremtidige skema. Der er jo tonsvis af forskellige klasser, jeg kan vælge at tage. 

Det er obligatorisk at have: American history, American Literature og en klasse fra kategorien "theology". Derudover ønskede jeg: Algebra 2 (det samme som man har i 1.g. i gymnasiet), Drawing 1 (skitsetegning), Digital Photography (sjov og hygge), Sociology (menneskelig adfærd) og Anatomy and Psysiology (menneskets anatomi - lige mig!!).

Jeg gav en liste over de fag, jeg ønskede. Og nu har jeg så modtaget mit skema, som jeg er super glad for!

Whitney siger, at jeg har fået nogle super gode lærere, så det er jeg glad for. :-)
X'erne er free-periods, som er til at lave lektier, gå på biblioteket, læse, selvstudie ......
Derudover er der jo 2 timers sport efter skole hver dag! :-D

Der er semesterskift efter jul, hvor skemaet ændres. :-)

PS. Jeg har summer-assignments!! Jeg skal læse 2 romaner, og være klar til en test på 1. dag!! :-D Puuhhaaa...

– M