torsdag den 30. januar 2014

College Basketball Game

I går mødte jeg den værtsfamilie, som jeg skal bo hos i 5 dage (indtil på søndag). En af skolerne her i Kansas City hedder "Pembroke High School", og de tilbyder et "short term stay" for 20 udvekslingsstudenter. Vi skal alle bo hos elever fra skolen og tage med dem i skole torsdag og fredag. De har planlagt en program for os, som jeg glæder mig meget til.Familien, jeg bor hos, havde billetter til at se et college basketball game i gaar aftes. Det var KU (Kansas University) der spillede - som er en af de populære universiteter her i området. Jeg var virkelig heldig, at de tog mig med til kampen, og det var så vildt, for de havde pladser på første række helt nede ved banen!! De pladser er meget dyre og meget svære at få. Vi sad så tæt paa, at vi kunne mærke vinden, da de løb forbi! Der var så meget school spirit, at man næsten ikke kunne tror det! Stemningen er i hvert fald helt i top derinde, og specielt idet der var saa mange elever fra skolen.Vi var ikke i seng før midnat, så vi er lidt trætte i dag. Familien jeg bor hos er rigtig søde. Det er en mor og en far og deres 2 piger - Paige (sophemore) og Emily (freshman). Hov ja, jeg glemte næsten helt at sige, at Luca og Fabrizio går på Pembroke, hvilket er super fedt! 
PS. Jeg har lige lavet en klassisk Michelle! Jeg faldt ned at trappen! Så jeg landte på ryg og albue, og stoppede selvfølgelig faldet med den ene fod i dørkarmen, som resulterede i hul på tåen og hævet ankel!! Well done as always!– M

Paige og mig



Student section! JAYHAWKS!













søndag den 26. januar 2014

International dumpling making

Jeg ved nu, hvordan man laver kinesiske dumplings! De fleste af os fra ”international club” tog hjem til Paula i dag, for at lære det fra nogle af de mange kinesiske klub medlemmer. I morgen skal vi nemlig lære omkring 60 yngre børn, hvordan man gør. Vi var omkring 15-20 personer hjemme hos Paula – hvoraf langt de fleste var kinesere! Vi lavede dem af hakket grisekød og hakket selleri samt kinesisk østerssauce – normalt kan jeg ikke lide nogle af delene, men i dumplings smager det rigtig godt.
Alle trinene til at lave dem blev filmet, så der kan laves en video til BTVN (Barstow TV News). Hver anden dag i skolen har vi nyheder på storskærm, hvor 2 elever laver indslaget i skolens studie, og så er der indslag, sportsnyheder, kommende events, vejret, gæsteværter, osv. Det er ret sejt, og specielt idet det er en klasse, man kan have på skemaet!
Jeg har en hel del venner i klubben, så vi havde det super sjovt i dag!

– M

Paula, Lily, Daniel

Summer, mig, Lily

mig, Lily





mig, Paula og Lily


Mavis






lørdag den 25. januar 2014

Basketball, shopping, Bar Mitzva... the usual

Jeg har så mange planer i denne weekend! I går havde min værtsfamilie og jeg en masse mennesker til middag – inklusiv min veninde Maelle fra Belgien og hendes værtssøster Rose. Jeg har været sammen med dem nogle gange før, så det var rigtig hyggeligt at se dem igen. Eftersom det var fredag aften, blev stearinlysene tændt, den jødiske bøn bedt, og det flettede jødiske brød skåret. Senere den aften spurgte min veninde Lauren fra skolen, om jeg ikke ville hjælpe hende med at styre tid, buzzer og point med hende til to af de middle school basketball kampe, der var i dag.
Kampene startede kl. 9 her i morges, og det var så sjovt! Jeg styrede de to store digitale pointtavler, som er på væggene i hver sin ende af salen. Jeg har aldrig været interesseret i sport, men jeg lærte virkelig noget om basketball i dag! I løbet af den første kamp lavede jeg en del fejl, hvor jeg startede og stoppede tiden lidt for tidligt eller sent, jeg glemte at buzze, jeg gav points og fouls til de lidt forkerte steder osv…. Men i løbet af kamp nr. 2 lavede jeg ikke en eneste fejl!! Jeg var ret stolt af mig selv! Jeg havde en hyggelig og sjov morgen med Lauren, som jeg endda får ”on campus voulenteer hours” for!!
Min værtsmor hentede mig, da jeg var færdig, og så tog vi i ”the mall” og shoppede. Det er så dejligt, at der er så meget fokus i denne familie på, at alle os piger får vores alene tid med min værtsmor! Jeg fik købt et par bukser fra American Eagle og en tynd jakke fra Nordstrom.
Efter de 2 timers basketball og næsten 4 timers shopping var jeg så træt! Jeg havde lige tid til at ligge ned og slappe lidt af, før vi skulle videre til en jødisk Bar Mitzva! Det var desværre kun gudstjenesten (ved ikke om det er ordet for det) i synagogen, så ikke en kæmpe stor fest. Men det var alligevel spændende at være en del af. Jeg kom dog til at lægge toraen (deres bibel) ned på gulvet - det er meget respektløst at lægge Gud på jorden!!! UPS!! Og jeg vidste heller ikke, at jeg ikke måtte vende ryggen til, da den store Tora skriftrulle (på størrelse med ½ menneske) blev båret rundt mellem stolerækkerne! Dobbelt UPS!!
Der er mere på programmet igen i morgen!...

– M


Jeg stod for disse maskiner! 
Lauren skrev alle point og detaljer for spillerne ned i bogen vist på næste billede.

Teamwork!:  Lauren og mig

mandag den 20. januar 2014

Party with a Purpose

I går var jeg til en event kaldet "Party with a Purpose", arrangeret af high school elever, for en organisation, so hedder "Geaux Haiti". Organisationen indsamler penge til plejemødre for forældreløse børn i Haiti. Det kostede $20 at komme ind, og derefter var alt gratis. Der var en hel del af pigerne fra min skole, som var der, så det var rigtig hyggeligt. Det var lidt akavet for os alle sammen i starten, for det var i en stor idrætshal, som var alt for stor i forhold til antallet af mennesker, og vi var nogle af de første til at ankomme.
Vi var blandt de første 200 som ankom, så vi fik en Geaux Haiti t-shirt. De havde bestilt BBQ (jeg var glad for at jeg havde spist aftensmad), der var en "salon" med massage, manicure station, hår stylist, og cupcakes. Min veninde Lauren og jeg kæmpede i sumo-outfits, og det var super sjovt, for vi gik virkelig meget op i det. Sammen med min veninde Emily, blev vi karikatur tegnet, og hvor er jeg glad for at jeg ikke skulle betale for det, for jeg blev tegnet med kaninfortænder! :-D
Jeg fik en tatovering - som går af inden for 5 dage! Og så var der en photobooth, hvor vi fik stoppet næsten alle pigerne fra the junior class ind i! Det var den første gang jeg har prøvet det! Der var basket for alle drengene i den anden ende af salen. Det var også både DJ og live musik. Så alle os piger fik danset lidt. Og selvfølgelig var der et tidspunkt hvor der blev spillet en af de sange, hvor alle danser den samme dans og bevæger sig i takt på rækker - på bedste amerikanske vis! 
Haha og jo så var der en gruppe drenge, som jeg tror gik i 7. eller 8. klasse. De var godt nok friske, for en af dem lavede lassotricket på mig (hvor de kaster en "usynlig" lasso, og lader som om den er landet over pigen, og så begynder de at trække). Det er nok en lidt underlig beskrivelse, men det var i hvert fald ret sjovt - og lidt chokerende! :-D
Jeg håber at i har haft en dejlig weekend, i går var det 15 grader udenfor, og det var så skønt. Men det bliver desværre rigtig koldt i denne uge igen! 
– M








mandag den 6. januar 2014

Ekstrem kulde = fri fra skole

Det er hunde koldt her i Kansas! Minus 23 grader!! Der står endda, at det føles som minus 31 grader! Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, vel? For i går aftes blev vi alle ringet op af skolerne, som sagde, at skolerne ville være lukket i dag pga. kulden! Alle skolerne i området er lukkede i dag! De lukker skolerne, for der er elever, som skal vente på skolebusserne om morgenen, og det er ikke ligefrem sundt at være ude for længe i dette vejr! Der er en masse i nyhederne om en stor snestorm, men den har vi ikke her. Det er omkring 20 cm. sne, men det kom for et par dage siden, og der er ingen storm - kun kulden! 
I morges var jeg i fitness , hvor jeg først løb og så var jeg til zumba, som var virkelig sjovt at prøve!! Siden da har Palm og jeg bare set fjernsyn - først Dirty Dancing, og nu Sex and the City, det ene afsnit efter det andet! :-D Jeg håber, at i alle har haft en dejlig dag tilbage på arbejde og i skole.
– M





søndag den 5. januar 2014

Juleferie og meget mere...

Kære alle sammen,
Jeg vil gerne lige sige undskyld for ventetiden! Jeg fik lige af vide i går, at jeg har været lidt sløv, så her kommer der lidt, om hvad jeg har lavet i min lange juleferie.
Nytårsaftens dag var jeg ude og shoppe efter at have spist frokost med min værtsfamilie. Jeg mødte 4 veninder! 3 af dem var fra min gamle skole St. Teresa’s, så det var rigtig dejlig at se dem igen og få talt sammen. Og den sidste var fra min nye skole. Efter en masse dejlige januarudsalg mødtes jeg med mine værtssøstre og værtsmor, og vi så ”Frozen” i biografen. Det er en animeret film, men den var virkelig god! Magisk! :-D haha!
Da jeg kom hjem fra biografen, skypede jeg med far derhjemme (omkring kl. 02.00 deres tid). Min familie derhjemme havde en masse gæster på besøg, som jeg også fik sagt hej til. Det blev en smule følelsesmæssigt for os alle. Vi spiste middag og så nytårsshowet fra New York City fra kl. 22 til 23 (de er en time forud). Min værtsfamilie gik i seng mellem 22 og 23! Min veninde Luca kom over kl. 23, og så hoppede vi ind i nytåret sammen kl. 00.00, efter vi havde sagt vores nytårsfortsæt – og dansede bagefter! Det var en meget stille og rolig aften; men hyggelig.
Det har været en meget lang vinterferie – fra den sidste eksamen den 18. december til den 6. januar! Jeg klager dog ikke! :-) Jeg har haft en helt masse tid, hvor jeg ikke har lavet noget. Rigtig mange var andre steder i landet, havde familie på besøg, havde ferieplaner, osv. Men jeg fik dog tiden til at gå. Jeg har kørt rundt med min værtsfar og set på en masse julelys. Nogle huse har en radiostation man kan lytte til, og så lyser deres hus i takt med sangen! What! Jeg har prøvet at lægge en video ind, så vi håber, at det virker.
Jeg tog i biografen med Emi (storesøs) og hendes veninde Sarah, og vi så ”The Book Thief”, som jeg virkelig kan anbefale! Jeg har været en masse i fitnesscenteret, så det er godt – specielt omkring jul, hvor der er så mange lækre ting og sager! :-O
Jeg har også været sammen med nogle veninder fra min nye skole. Jeg havde filmaften med Lauren og Janie. Jeg har været en masse sammen med Luca, og vi så også teaterstykket ”A Christmas Carol”. Så inviterede jeg min amerikanske-mexikanske veninde hjem, og vi tog bagefter i biografen og ud og spise. Det var virkelig hyggeligt. Dagen efter tog jeg ud og skøjte med 4 af mine andre nye veninder; Janie, Lauren, Tina og Sarah. Og dagen efter det var jeg ude og shoppe med min veninde Rachel i the mall. Og så i går kom Palm (udv. stu. fra Thailand), som skal være hos os en lille uges tid, indtil hendes værtsfamilie kommer hjem fra Indien.
Det meste af det sjove skete her i de sidste dage i slutningen af ferien, men det kom dog! Jeg har også fået skypet en helt del med familie og venner derhjemme! Det er så svært at finde tid til det i skoleugerne pga. de 7 timer i tidsforskel, lektier, planer… der er mange ting! Men vi fandt tid, og jeg fik talt med en masse dejlige mennesker, som jeg virkelig savner! Hvad skulle vi dog gøre uden skype!?
Det blev godt nok lidt langt denne gang! Jeg kan nu se, at det ikke er fordi, jeg ikke har haft noget at skrive om, at jeg har forsømt at skrive herinde. Det er nok bare mig, der har været lidt doven… Jeg skal nok skrive igen snart! Måske endda igen i morgen! :-D
Jeg håber, at i alle har haft en dejlig juleferie, og at i er kommet godt ind i det nye år!
– M
Her kommer der lige nogle flere julelys

Gaden hed "Candy Cane Lane"!!




Luca <3

Mig, Lauren, Janie

Hun havde et syngende julekort ... meget sjovt åbenbart!! :-D

mig og Paula i biografen

fra højre: Sarah, Tina, Janie, mig, Lauren

Shopping med Rachel! :-) Lækre smooties!

Filmaften med Palm