torsdag den 15. august 2013

1. skoledag

I dag var det 1. skoledag St. Teresa’s. Vi skulle allerede køre kl. 7 om morgenen! Jeg var helt vildt spændt. Idet det var den 1. dag var der ”prayer service”, hvor der var sang og bønner og bibellæsninger! Og så var der ”passing on the legacy”. Der er nogle halskæder (medaljoner med noget religiøst noget på) som sprøjtes med helligt vand, som derefter gives til freshmen af seniors! Yep… Og der er også bøn i højtalerne midt på dagen. Det er i hvert fald anderledes.
Det gjorde at alle vores timer var forkortet i dag, så de var 30 min. i stedet for 40 min.
Min første time var Drawing! Det var simpelthen så fedt! Jeg er allerede helt vild med den klasse. Vi skitserer objekter, som læreren bestemmer og kommer til at lære alle mulige ting! Altså den ugelige lektie er en tegning, som man skal have brugt 2 timer på. Det er simpelthen lektien! Jeg elsker det! Ligesom i Digital Photography! Der er det så bare, hvor man tager billeder! Den klasse er jeg også helt vild med! Det at jeg tager photography gør også, at jeg måske kan komme på yearbook næste semester!
Jeg blev lidt skræmt af anatomy, for det var første gang jeg så en af de der kæmpemæssige amerikanske bøger! Men jeg elsker alt med anatomi, så jeg glæder mig alligevel.
Jeg glæder mig knapt så meget til American History! Der har vi også kæmpe bøger, og jeg har jo aldrig haft amerikansk historie!! Åhh nej! Jeg glæder mig heller ikke sindssygt meget til American Literature! Der er virkelig meget arbejde! En masse som skal læses! Og så har vi 3 forskellige tests i bogen i næste uge – som om 1 ikke er nok!
Jeg havde også Algebra i dag … KÆMPE bog. Dog var den eneste time, jeg rent faktisk lavede noget i i dag, drawing. Ellers har det mest bare været intro osv. Man skal jo også lige bruge tid på at lære navne! Det er ret forvirrende, at man hele tiden er i en ny klasse med nye piger. Jeg synes, at det er vildt irriterende, at man skal gå så meget! Altså man skal virkelig skylde sig mellem hver time. Man går hele tiden fra bygning til bygning, og op og ned af trapperne fra kælder til 4. etage. Det er virkelig helt sindssygt, hvor meget man går!
Noget, der dog er vildt fedt, er vores ”free periods”. På mit skema har jeg 40 timer om ugen, men 9 af dem er ”frees”. I dem kan man lave lektier, tale med lærere, gå på biblioteket, mødes med venner osv. i. Det er dejligt at få disse ”pauser” mellem timerne.
Jeg kan godt se, hvad alle siger med, at der er et ”sisterhood” på skolen. Altså alle er simpelthen så søde, og alle kender alle – mere eller mindre. Her i dag var jeg dog en del for mig selv i mellem timerne, for den håndfuld, jeg kender indtil videre, er ikke i nogle af mine klasser. Men det kommer jo, når jeg først lærer pigerne at kende.
– M


1. skoledags uniforms billeder

Startede i ballerinaer uden sokker, 
men det var ikke ok med skolens regner. 
Skiftede til gummisko. :-(

Vores fine hus udefra

Så er det afsted!

Én af mange!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar