fredag den 29. november 2013

Black Friday Shopping

Til dem som ikke ved hvad Black Friday er: 
Black Friday er dagen efter Thanksgiving, hvor butikkerne indleder juleshopping med sindssyge tilbud. Da Black Friday fænomenet startede, åbnede butikkerne kl 6 om morgenen - der begyndte bedste tilbud. Men nu er der butikker, som åbner op for deres tilbud allerede kl. 4 om morgenen! Nogle endda ved midnat! Så de ekstreme shoppere liner op uden for butikker midt om natten, for at vente i timevis på at komme ind ved midnat eller kl 4 om morgenen, hvor mange butikker åbner. Det er helt sindssygt. 
Jeg tog afsted med Mom, Becca og Miriam, og vi begyndte ikke at shoppe før kl. 10. Vi havde egentlig prøvet at se, om vi kunne finde nogle, som tog afsted vildt tidligt, så jeg kunne prøve at opleve det (Dette er jo måske min første og sidste black friday), men lige nu er jeg så træt, at det nok var en god ide at vente til lidt senere på dagen! :-)
Jeg fik købt pænt meget! Og det var tilbud på alt! Der var ikke lige så mange mennesker, som jeg havde regnet med - kun i nogle butikker - de var nok gået hjem i seng igen! :-)
PS. Nu hvor thanksgiving er overstået, så er julesæsonen startet. Jeg har ikke set så meget pynt og julemusik indtil nu, men nu kommer det frem! Det er lidt sjovt, for i Danmark begynder julen i butikkerne jo nærmest i slutningen af oktober!
– M





Ingen kommentarer:

Send en kommentar