mandag den 21. oktober 2013

Nye værtsfamilie og ny skole!

Jeg har en rigtig god nyhed! Jeg har en ny værtsfamilie!! Den midlertidige familie, som jeg har boet hos de sidste små 2 uger, har sagt, at de gerne vil beholde mig hele året! Jeg er så glad! Som jeg før har skrevet, bor jeg hos familien Adler i Leawood, Kansas. Familien består af en far, mor, og 3 børn - hvoraf 2 bor hjemme (freshman og senior) og går på Blue Valley North High School.
Skolen, som jeg går på nu, ligger omkring en halv time fra, hvor jeg bor nu. Det er ikke nogen hemmelighed, at det har taget en del tilvænning at gå på en katolsk pigeskole med uniform. Men jeg er faktisk blevet rigtig glad for skolen, på trods af at det er så anderledes. Jeg har fået helt vildt mange venner der! Min værtsmor vidste dog, hvor meget jeg har villet gå på en skole uden uniform, uden alt det religiøse, og med både drenge og piger. Så hun fandt en ledig skoleplads til mig, som er ret fantastisk, for det er normalt umuligt, når man er så langt inde i skoleåret.
Så i torsdags besøgte jeg skolen, som er 5 minutter fra, hvor jeg bor. Den hedder "The Barstow School", og det er en lille bitte privat skole. Den går helt fra børnshaveklasse op til og med highschool, og der er kun omkring 60 elever i hver årgang i highschool - dvs. 240 elever i alt. Til sammenligning går der 560 på St. Teresa's Academy (pigeskolen jeg går på lige nu), og der går 2000 elever på Blue Valley North, som er ret normalt for en amerikansk kommuneskole. Så den er virkelig lille! 
Jeg har besluttet, at jeg flytter skole, for Barstow er meget tættere på det, jeg havde håbet på at opleve i mit udvekslingsår. Desuden er den så meget tættere på, hvor jeg bor nu. Jeg er rigtig ked af, at jeg skal forlade alle mine nye veninder, men jeg håber da på, at jeg stadig kan se dem en gang i mellem! 
Da jeg besøgte skolen i torsdags, var jeg solgt fra det øjeblik, jeg satte fod der. Alle var så søde, og skolen vil rigtig gerne have mig der! Jeg gik rundt med en pige, som hedder Sophie hele dagen, og hun var skøn! Jeg mødte hendes venner, og jeg fik snakket med en masse. Jeg var med til hendes US History class, Anatomy class og Spanish 1 class. 
På St. Teresa's var jeg den eneste udvekslingsstudent på hele skolen, men på Barstow er der allerede 2 udvekslingsstudenter og desuden er der MANGE internationale elever (fra Asien, som er her mere end 1 år). Udvekslingsstudenterne er fra AFS, som er min organisation. Den ene er Clarissa fra Tyskland, men hun ankom senere til USA, end jeg gjorde, så jeg har endnu ikke mødt hende. Den anden er Leonardo fra Italien, og ham har jeg mødt nogle gange før. Jeg snakkede med Leo næsten hele dagen, og han viste mig rundt, introducerede mig til lærere og elever, samt gav mig gode råd med skema osv. Jeg synes det er ret fedt, at der går andre udvekslingsstudenter på skolen! :-D Leo introducerede mig også til en som hedder Alexander - som er 1/2 dansker! Så jeg spurgte på dansk, om han forstod, hvad jeg sagde, og han svarede på dansk!!! Det var ret vildt!! Så nu kan "mød en anden dansker" krydses af på min bucket-list, som jeg fik af min veninde Jose!! :-D
Jeg har besluttet, at jeg starter på skolen tirsdag, så  mandag kan jeg sige farvel/vi ses til alle mine venner og lærere, samt aflevere bøger og hente alle mine tegninger fra Drawing class - alt det praktiske.
Jeg glæder mig rigtig meget til at starte på tirsdag. Det bliver selvfølgelig hårdt at starte på en ny skole igen og begynde helt forfra med venner osv., men jeg har gjort det før, og jeg er frisk på at gøre det igen! :-D
Jeg er rigtig glad lige nu!
– M

Mit nye hus


Meg & Randy.
Miriam (14 år), Emi (19 år), Becca (17 år)

Vi har også fritimer på Barstow, så vi sad ude på gangen og snakkede, mens en af drengene spille guitar.


1 kommentar:

  1. Det glæder mig virkelig, at du har det godt, og håber at du nyder de nye ting, skole og familie, du har fået i dit liv! Fedt at du bruger "bucket" listen ;)

    SvarSlet