fredag den 20. september 2013

Art Fair med Marley

Her til aften tog jeg med en af mine nye bedste veninder Marley til the art fair. Planen var egentlig at tage til Rockhurst og se kampen sammen med nogle venner, men vi endte med at tage til the fair i stedet. Det var så hyggeligt!! Der var boder over det hele med alle former for kunst. Marley og jeg elsker begge fotografierne, så det var mest dem, vi kiggede på. Jeg synes selv, at fotografier er den smukkeste form for kunst, der findes, og det samme synes Marley.
Vi gik rundt hele aftenen og snakkede og kiggede på det hele. Vi fik spist lidt kinesisk aftensmad, og så lidt hjemmelavet vaniljeis bagefter. :-) Og så skete der det sjoveste... Jeg mødte en anden dansker!! Min gode veninde Birka fra Danmark, var også til the fair (hvilken ingen af os vidste), så hun fik lige pludselig øje på mig i mængden! :-) Det var virkelig sjovt. For så begyndte vi at tale dansk med hinanden, men så ville vi inkludere Marley, så vi talte engelsk i stedet. Men selv da Marley talte med nogle andre, hun kendte, talte vi stadig engelsk med hinanden. det var helt mærkeligt at tale dansk sammen!! Altså det er virkelig svært at skifte mellem dansk og engelsk hele tiden!! :-D Haha :-) Birka kommer også til min fødselsdag her i morgen, så det bliver sjovt! 4 af mine udvekslingsvenner kan komme: 1 pige og 2 drenge fra Danmark, og 1 pige fra Ungarn. I alt bliver vi 20! .-) Jeg glæder mig så meget. Og hele ugen har mine veninder sagt, hvor meget de glæder sig!!
Alt i alt var det en super aften!! Og der var også musik rundt omkring, hvor det var sat en scene op på en af broerne. Der var et tidspunkt, hvor de spillede sangen fra "Breakfast Club" : "Don't You Forget About Me" af Simple Minds. Så der sang vi godt med. Det skal være min farvelsang, når jeg tager hjem, synes jeg. ;-) Jeg er blevet så glad for det hele her, at jeg allerede tænker: Hvordan skal jeg dog kunne sige farvel til alt det her?? Og jeg har fået nogle helt fantastiske veninder allerede!! Men heldigvis behøver jeg ikke tænke over det endnu!! :-)
Jeg har det rigtig godt lige nu! :-)
– M


Marley som har fundet en lille hvalp og nusse med <3

Der var en masse smukke broer ligesom denne


Marley & Me <3 :-D


Ingen kommentarer:

Send en kommentar