fredag den 11. april 2014

Promposal on Happy Friday

Endelig er det fredag! Det har været en meget lang uge med mange prøver, atletik stævner, lange timer, sportstræning, baseball kamp, og mangel på søvn.
Jeg tog til Barstow’s pige fodbold kamp, som de spillede mod vores rival skole; Pembroke (som Luca går på). Vi vandt 1-0! :-)
I morgen er det prom, og jeg tager min dejlige veninde Luca (Ungarn) med som min ”date”. De drengevenner, som jeg gerne ville invitere, bor desværre mindst 2 timer væk, så det duer ikke rigtig, men det bliver sjovt med Luca!
Her i USA gør man helt vildt meget ud af at spøge til prom , homecoming, og lignende. Mange kalder det en ”promposal” (prom+proposal) :-) Jeg tænkte, at det da ville være sjovt at prøve, nu hvor vi jo er udvekslingsstudenter, så jeg brugte mange timer på at lave en planche, som skulle forestille en fodbold. Jeg klippede alle bogstaverne ud i hånden og limede dem på den bold, jeg havde tegnet.
Da kampen var færdig gik jeg over til Luca med fodbolden i hånden! :-) Hun sagde ja! Hehe. Jeg havde allerede spurgt, men ikke officielt idet jeg har haft så travlt hver dag.
Hvor jeg dog glæder mig til prom! Jeg har været med i ”prom comitee” så jeg kender til alle detaljerne – det bliver super godt!
Efter kampen kørte jeg med fodbold holdet hjem til skole, hvorefter jeg tog til "the country club" til middag med mine værtsforældre. Jeg havde dem helt for mig selv i aftes, idet Miriam og Becca er på en tur i denne weekend. Der var den smukkeste solnedgang udover goldbanerne. Vi sad udenfor, for vi har haft temperature i 20'erne de sidste par dage! Dejlig varmt! :-)
– M

Barstow elever

mig og Luca

Tina & Sarah efter deres sejr

Hallbrook solnedgang


Ingen kommentarer:

Send en kommentar