søndag den 5. januar 2014

Juleferie og meget mere...

Kære alle sammen,
Jeg vil gerne lige sige undskyld for ventetiden! Jeg fik lige af vide i går, at jeg har været lidt sløv, så her kommer der lidt, om hvad jeg har lavet i min lange juleferie.
Nytårsaftens dag var jeg ude og shoppe efter at have spist frokost med min værtsfamilie. Jeg mødte 4 veninder! 3 af dem var fra min gamle skole St. Teresa’s, så det var rigtig dejlig at se dem igen og få talt sammen. Og den sidste var fra min nye skole. Efter en masse dejlige januarudsalg mødtes jeg med mine værtssøstre og værtsmor, og vi så ”Frozen” i biografen. Det er en animeret film, men den var virkelig god! Magisk! :-D haha!
Da jeg kom hjem fra biografen, skypede jeg med far derhjemme (omkring kl. 02.00 deres tid). Min familie derhjemme havde en masse gæster på besøg, som jeg også fik sagt hej til. Det blev en smule følelsesmæssigt for os alle. Vi spiste middag og så nytårsshowet fra New York City fra kl. 22 til 23 (de er en time forud). Min værtsfamilie gik i seng mellem 22 og 23! Min veninde Luca kom over kl. 23, og så hoppede vi ind i nytåret sammen kl. 00.00, efter vi havde sagt vores nytårsfortsæt – og dansede bagefter! Det var en meget stille og rolig aften; men hyggelig.
Det har været en meget lang vinterferie – fra den sidste eksamen den 18. december til den 6. januar! Jeg klager dog ikke! :-) Jeg har haft en helt masse tid, hvor jeg ikke har lavet noget. Rigtig mange var andre steder i landet, havde familie på besøg, havde ferieplaner, osv. Men jeg fik dog tiden til at gå. Jeg har kørt rundt med min værtsfar og set på en masse julelys. Nogle huse har en radiostation man kan lytte til, og så lyser deres hus i takt med sangen! What! Jeg har prøvet at lægge en video ind, så vi håber, at det virker.
Jeg tog i biografen med Emi (storesøs) og hendes veninde Sarah, og vi så ”The Book Thief”, som jeg virkelig kan anbefale! Jeg har været en masse i fitnesscenteret, så det er godt – specielt omkring jul, hvor der er så mange lækre ting og sager! :-O
Jeg har også været sammen med nogle veninder fra min nye skole. Jeg havde filmaften med Lauren og Janie. Jeg har været en masse sammen med Luca, og vi så også teaterstykket ”A Christmas Carol”. Så inviterede jeg min amerikanske-mexikanske veninde hjem, og vi tog bagefter i biografen og ud og spise. Det var virkelig hyggeligt. Dagen efter tog jeg ud og skøjte med 4 af mine andre nye veninder; Janie, Lauren, Tina og Sarah. Og dagen efter det var jeg ude og shoppe med min veninde Rachel i the mall. Og så i går kom Palm (udv. stu. fra Thailand), som skal være hos os en lille uges tid, indtil hendes værtsfamilie kommer hjem fra Indien.
Det meste af det sjove skete her i de sidste dage i slutningen af ferien, men det kom dog! Jeg har også fået skypet en helt del med familie og venner derhjemme! Det er så svært at finde tid til det i skoleugerne pga. de 7 timer i tidsforskel, lektier, planer… der er mange ting! Men vi fandt tid, og jeg fik talt med en masse dejlige mennesker, som jeg virkelig savner! Hvad skulle vi dog gøre uden skype!?
Det blev godt nok lidt langt denne gang! Jeg kan nu se, at det ikke er fordi, jeg ikke har haft noget at skrive om, at jeg har forsømt at skrive herinde. Det er nok bare mig, der har været lidt doven… Jeg skal nok skrive igen snart! Måske endda igen i morgen! :-D
Jeg håber, at i alle har haft en dejlig juleferie, og at i er kommet godt ind i det nye år!
– M
Her kommer der lige nogle flere julelys

Gaden hed "Candy Cane Lane"!!




Luca <3

Mig, Lauren, Janie

Hun havde et syngende julekort ... meget sjovt åbenbart!! :-D

mig og Paula i biografen

fra højre: Sarah, Tina, Janie, mig, Lauren

Shopping med Rachel! :-) Lækre smooties!

Filmaften med Palm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar