torsdag den 28. februar 2013

Skyldfølelse og betaling

Så er det hele betalt til AFS! Mor kom op, med nærmest tårer i øjnene og sagde, at jeg var et ondt barn. :-) Jeg kunne ikke andet end at kramme hende! Det er egentlig også rimelig uretfærdigt for min familie, at jeg tager af sted! Det er min drøm at tage til USA i 1 år - ikke deres. De har ikke bedt om savnet, og de får ikke engang noget ud af det, som jeg gør. De sidder blot herhjemme og venter på, at jeg kommer hjem.

Min familie støtter mig selvfølgelig i at tage af sted, men det er ikke af deres gode vilje. Lige siden jeg fandt ud af, at jeg ville til USA som 11-årig, har de prøvet at tale mig fra det. De har gjort det på en diskret måde ved at teste mig på forskellig vis: "Hvad vil du gøre i USA når..." el. "Er du sikker på at du kan undvære os alle sammen et helt år?..." osv. Men mit svar er: "Det ved jeg ikke!" Jeg har ingen ide, om hvad jeg gør, når hjemveen kommer, for det gør den!

Jeg kommer til at savne alt; min familie, mine venner, skolen, mit hus, Danmark, mit liv ... alt. Men alt det, ved jeg jo, venter på mig.

Men igen... Jeg har det ikke godt med at gøre det mod min familie, det bliver så hårdt! 5 mdr tilbage...

– M

Ingen kommentarer:

Send en kommentar